27

jan

Store skridt

Det er ca. to år siden jeg hørte om kropspositivitet for første gang. Der er sket meget siden, men gradvist og for det meste ubevidst. Jeg føler ikke jeg har gjort særlig meget for at skubbe til grænser eller være særligt opmærksom på at udvikle min kropsopfattelse. Det skete ret organisk ved at fylde mine instagram- og facebookfeeds med fantastiske kropspositive mennesker og budskaber. Så det overraskede mig at opdage, hvor okay jeg var da jeg i sidste uge blev foreslået at deltage i et kropspositivt fotoshoot. Jeg sprang til med det samme, fordi det var en fantastisk mulighed for at blive mere synlig i det kropspositive fællesskab og udvide mit netværk herhjemme.

Jeg var afsted i weekenden og fik mødt nogle fantastiske mennesker der er involveret i kropsaktivisme. Vi diskuterede synspunkter og håb for den kropspositive bevægelse i Danmark og jeg glæder mig til alle mulige spændende samarbejder i fremtiden. Jeg blev bekræftet i at jeg faktisk har noget at byde på i debatten og jeg mærkede, hvor meget det gav mig at snakke med ligesindede. Det føltes så rigtigt og jeg er vanvittigt spændt på at få mulighed for at nå ud til folk og lave samarbejder og arrangementer med disse skønne mennesker i fremtiden.

Det vildeste var mit møde med fotografen, Marie Hald. Hun havde nogle fantastiske ideer, som krævede at jeg ikke havde noget tøj på. Hele denne rejse startede jo med at jeg var så ked af og flov over min krop at jeg ikke turde vise den til nogen som helst.
En grænseoverskridende tanke, men jeg besluttede mig for at det var en fantastisk mulighed og at jeg ville kunne finde styrke i at vise og stå ved min krop.
Så jeg gjorde det. Vi brugte en eftermiddag på at skyde i et badekar i Valby, og det var grænseoverskridende og sjovt og trygt og nyt og spændende.
Det var en fantastisk oplevelse og jeg tager hele tiden mig selv i at sidde og stirre på billedet og undre mig over, at det virkelig er mig.

16196873_10154335445942404_1963797325_o

Billedet her er et kæmpe skridt for mig og et bevis for mig selv og andre, på at jeg har udviklet mig enormt meget, og på at jeg, i min tykke krop kan være flot, smuk endda.
Og det vil forhåbentlig bidrage til den repræsentation af tykke kroppe, vi så desperat mangler nu.

—————————English version——————————

Big steps

It’s been about two years since I first heard of body positivity. A lot has happened since, but it’s happened grdually and for the most part not consciously. I don’t particularly feel like I’ve done a lot to push personal boundaries or improve my body image. It’s happened very organically by filling my instagram and facebook feeds with awesome body positive people and messages. So I was surprised to find out how ok I was when last week it was suggested to me to participate in a body positive photo shoot. I immediately agreed, because it was such an amazing opportunity to be more visible in the body positive community and expand my network here in Denmark.

So I went last weekend and I met some amazing people involved in body activism. We discussed out views and hopes for the body positive movement in Denmark, and I’m looking forward to all sorts of collaborations in the future. I felt accepted I was able to confirm that I really do have something useful to bring to the table in the debate of fat acceptance and I really enjoyed talking to equal-minded people. It felt so right and I’m immensely excited to have an opportunity to reach out to more people and do collaborations and events with some of these wonderful people in the future.

The craziest experience was meeting the photographer,  Marie Hald. She had some amazing ideas, which required me to not wear any clothes. This whole journey began with me being so unhappy with and ashamed of my body that I wouldn’t dare show it to anybody. So this thought was very much out of my comfort zone, but I decided that it was an exceptional opportunity and that showing and owning my body would be empowering.
So I did it. We spent a whole afternoon shooting in a bathtub in Valby, Copenhagen, and it was overwhelming and fun and safe and new and exciting.
It was an incredible experience, I felt and looked fabulous and I keep catching myself staring at the photo, wondering if it’s really me.

16196873_10154335445942404_1963797325_o

This photo is a giant step for me and proof to myself and others, that I have evolved immensely, and that I in my fat body can look good, even beautiful.
And hopefully it will contribute to the increased  representation of fat bodies that w so desperately need right now.

7 år ago Short URL Kommentarer

Uncategorized

19

jan

Lang Tids Stilhed

stilhed

Jeg har næsten ikke blogget i et år. Dårlig stil at starte en blog op, skrive to indlæg og så forsvinde ude på internettet uden et ord.
Jeg har prøvet at skrive. Mange gange har jeg villet og ligeså mange gange har jeg ærget mig over ikke at kunne. Der er flere grunde til at jeg ikke har kunnet, og jeg har øvet mig i ikke at have dårlig samvittighed over det.

Nogle gange styrer man ikke de drejninger ens liv tager, men man må gøre sit for at følge med og omstille sig når det sker. Det er ikke altid en nem opgave, og nogle gange har man brug for hjælp.  Det er lidt over et år siden jeg søgte læge og fik at vide at jeg viste tegn på depression. Det har taget lang tid at acceptere og håndtere, og jeg vil ikke påstå at jeg helt har fundet ud af det endnu. Men det er nemmere end det var.
De første måneder kunne jeg måske have skrevet, men syntes det var bedst at holde ude af bloggen, som skulle handle om kropspositivitet og kropsopfattelse. Jeg havde en idé om at jeg ikke kunne være en god fortaler eller støtte, hvis jeg ikke kunne holde mine private, ikke-kropsrelaterede problemer adskilt fra denne blog.
Det ved jeg nu, ikke er det rigtige for mig, så nu prøver vi igen.

Dem, der følger mig på Facebook og Instagram, ved at jeg har gået i terapi og benyttet mig meget af sociale medier, apps og selvomsorgsøvelser. Det er vigtigt for mig at være åben og ærlig om min depression, fordi psykisk sygdom ligesom tykhed og andre krops-issues er omgivet af et stigma og tabu, som ikke kan overkommes uden åbenhed.
Jeg håber på at kunne være mere aktiv her på bloggen nu hvor katten er ude af sækken, men det bliver måske med huller, afhængig af overskuddet, da jeg stadig er sårbar og skal passe på mig selv.

—————————-English version——————————–

A Long Time’s Silence

stilhed

I almost haven’t written a post in a year. It’s poor form to start up a blog, write two posts and then disappear somewhere on the internet without a word.
I have tried to write. I have wanted to many times and just as many times I have regretted not being able to. I couldn’t for several reasons and I have been practicing not feeling guilty about it.

Sometimes life takes turns that you aren’t able to control, but you have to do your best to keep up and readapt when it happens. This is not always easy and sometimes you need help.

It’s been a little over a year now since I made a doctor’s appointment and was first told that I was displaying signs of depression. It has taken me a long time to accept and deal with, and I won’t claim to have figured it all out just yet. But it is easier now than it was.
In the first few months I might have been able to write occasionally. It might even have made things easier to deal with, but I didn’t. I thought it best to keep this matter out of the blog, which was supposed to be exclusively about Body Positivity and body image.
I had this notion that I wouldn’t be a good advocate or source of support, if I wasn’t able to keep my private, non-body related problems seperate from this blog.
I now realise that is not right for me, so let’s try this again.

Anyone who follows me on Facebook and Instagram, knows that I’ve been going to therapy and used social media a lot, as well as apps and exercises for self care. It is important to me to be open and honest about my depression, because mental illnes, like fatness and other body issues, is surrounded by stigma and taboo that cannot be overcome without openness.
I hope to be more active here on the blog, now that the cat’s out of the bag, but there might be limited energy or control sometimes, as I am still pretty vulnerable and need to take care of myself.

7 år ago Short URL Kommentarer

Mental Health/Psykisk Sundhed/Selvomsorg

///////////

17

feb

Når jeg bliver tynd…

Jeg havde mange tanker om mig selv og min krop, der skadede mit selvværd, uden jeg var klar over det. En vane jeg havde, var at gemme livet til senere. Jeg ville udskyde ting til når jeg blev tynd, hvilket nok ville ske på magisk vis på et eller andet tidspunkt.

Det var som om jeg gik og ventede på at blive et helt og rigtigt menneske før jeg kunne købe pænt tøj (læs: andet end store flagrende gevandter der pænt dækkede alle bulerne), før jeg kunne tage en uddannelse, tage ud og danse, møde nye mennesker, tage på stranden, blive forelsket, have god sex, og så videre,
ud i det uendelige. Jeg var så fuld af undskyldninger for ikke at leve mit liv som jeg ville, at jeg nærmest selv var blevet en stor, tyk, forlegen undskyldning.

Tænk at bruge så lang tid på at tænke så lidt om sig selv!

Jeg har været tyk hele mit voksne liv. Ikke altid lige så stor som jeg er nu, men jeg har altid set min krop som tyk, og derfor grim og forkert.
Da jeg sidste år begyndte at følge folk fra BoPo-bevægelsen og læse deres historier, genkendte jeg mig selv i dem og det gik op for mig hvor meget jeg har ladet min usikkerhed omkring min krop komme i vejen for det liv jeg gerne ville have.

Jeg havde levet et liv på pause, på stand-by i næsten 30 år, fordi jeg havde udskudt alt det spændende til når jeg en dag blev tynd. Når det en dag blev opnåeligt at være lykkelig. Når jeg ville fortjene det.
Hvor er det en grim ting at tænke om sig selv. Men ikke desto mindre, er det sådan mange har det, og ikke kun tykke mennesker. Tynde og normalvægtige føler ofte samme slags pres for at opnå og vedligeholde ”den perfekte krop”.
Vi lærer os selv, hinanden og vores børn at vi ikke er gode nok som vi er: forskellige.
Det er fandme trist.

Hvis du kan genkende nogle af de tanker, jeg har haft (og ærligt talt stadig har, på dårlige dage), så er der nogle ting du skal huske:

  • Du har kun et liv – lad være med at spilde det på at sidde og ønske det var anderledes eller at du pludselig bliver en anden
  • Måske bliver du tynd en dag, måske gør du ikke – skal det have lov til at afgøre om du kan leve et berigende og lykkeligt liv?
  • Dit værd som menneske afhænger ikke af din størrelse eller din vægt.
  • Hvis du er tyk kan du gøre alle de ting som tynde eller normalvægtige mennesker kan. Seriøst: #FatGirlsCan
  • Problemet med din krop er ikke din krop, men din opfattelse af den.

Så i sidste ende er spørgsmålet vi må stille os selv, når vi står og ser os kritisk i spejlet: ”Vil jeg elske min krop, eller vil jeg hade den?”

Jeg har valgt hvad jeg vil.

 

————————English version————————

 

When I’m thin…

I had lots of thoughts about myself and my body that were damaging my self-esteem and I didn’t even know it. One of my habits was saving life for later. I would postpone things I dreamed of doing for when I was thin, which I surely would be, magically, some day.

It was like I was waiting to be a real and complete person before I would buy nice clothes (AKA. not huge tent-like items that nicely covered all the bumps and jiggles), before I would get an education, go dancing, meet new people, go to the beach, fall in love, have great sex, etc. etc. etc.
I was so full of excuses for not living my life like I wanted to that I had almost become a big, fat, awkward excuse myself.

That’s a lot of time spent thinking so little of myself.

I have been fat my whole adult life. I’ve not always been as big as I am now, but I have always seen my body as fat, and therefore unattractive and wrong.
When I last year began following people from the BoPo movement, I read their stories and I recognised myself in them and that’s when I realised how much I had let my insecurities about my body get in the way of the life I wanted to live.

I had lived a paused life, a life on hold for almost 30 years because I had put off all the wonderful and exciting things for when I would be thin. When happiness would be achievable. When I would deserve it.
What an ugly thing to think about yourself. Nonetheless, many people have these feelings, and not just fat people. Thin people and people of average size often feel the same pressure to obtain and maintain “the perfect body” in order to be good enough.
We teach ourselves, each other and our children that being who we are, in all our diversity, is just not good enough.
And I think that’s a damned shame.

If you recognise some of the thoughts I used to have (and honestly, still do on bad days), then there are a few things I’d like you to remember:

  • You only have one life – don’t waste it on wishing you were different or somebody else
  • Maybe you will be thin one day, maybe you won’t – will you allow that to decide whether you get to live a happy and fulfilling life?
  • Your worth as a human being does not depend on your weight or your size!
  • If you’re fat you can do anything thin or average sized people can do. Seriously: #FatGirlsCan
  • The problem with your body is not your body, but the way you see it.

Ultimately, the question we must ask ourselves while we look judgingly in the mirror: “Will I love my body, or will I hate it?”

I’ve decided what I want.

8 år ago Short URL Kommentarer

Body Positive/SelfLove

09

feb

Har verden virkelig brug for endnu en blog?

cropped-received_10208729804499903.jpegMin første blogpost!
Dette er et meget nyt medie for mig og jeg er endnu ved at lære hvordan det hele fungerer, så det kan være der bliver rykket lidt rundt eller tilføjet noget nyt undervejs.

Tanken om at starte en blog har været længe undervejs, og jeg har flere gange endegyldigt besluttet mig både for og imod. Spørgsmål meldte sig i mit hoved:

  • Har jeg noget interessant at sige?
  • Hvorfor skal folk lytte til mig?
  • Hvad er det jeg vil?

Det skal jeg sige dig:

  • Jeg har noget interessant at sige, på flere områder og jeg kommer sikkert til at stikke af fra emnet mere end et par gange når jeg skriver, men jeg vil gøre mit bedste for ikke at tabe tråden og komme tilbage på sporet igen.
  • Folk skal lytte til mig (såfremt de har lyst) fordi jeg har gjort mig nogle erfaringer undervejs i min personlige udvikling, som menneske, som kvinde og som tyk og jeg gerne vil dele de erfaringer og alle de nye erfaringer jeg fortsat gør mig.
  • Jeg vil vise fanen for BoPo-samfundet og bruge min historie til at hjælpe dem der kan bruge den. Det kropspositive budskab er indenfor det seneste år blevet mainstream på internettet og det skal udbredes endnu mere. Jeg vil fortælle alle der gider lytte at jeg har en krop og en stemme og jeg er ligeså meget værd som alle andre. Og det er du også!

Der findes masser af kropspositive danskere og der er adskillige danske blogs om plus size mode og skønhed (mange er fremragende og helt klart værd at tjekke ud, især hvis man som jeg ikke har nogen modesans), men jeg har endnu ikke fundet nogen der omhandler det at forlige sig med og acceptere at være i en tyk krop. (Det betyder ikke at der ikke er nogen danske blogs om det, jeg har bare ikke set nogen)
Det er ærgerligt, for uanset hvordan vores krop ser ud, fortjener vi at være glade og selvsikre i den. Men vi bor i et samfund der fortæller os at vi bør stræbe efter at se anderledes ud. Vi har lært at hvis vi ikke er slanke og unge og perfekt solbrune, kan vi ikke være vores kroppe bekendt. Det er bare løgn. Vi kan vælge at tro på at vi er forkerte og hade den krop vi bor i og bruge al vores energi på at prøve at ændre den (eller føle nederlag over ikke at kunne opnå den “ideelle” krop) eller vi kan prøve at bruge noget af den energi på at elske og acceptere vores kroppe som de er. Vi har kun en krop og jeg er personligt færdig med at spilde tid på at hade mig selv i stedet for at leve mit liv.

Jeg håber du vil være med.

 

—————————- English version —————————–

Does the world really need another blog?

The thought of starting a body positive blog has been brewing in my head for a while. I have managed to talk myself in and out of it several times, but now I’m doing it. There have been many doubts and questions in my head:

  • Do I have anything interesting to say?
  • Why should people listen to me?
  • What is it I want?

I’ll tell you:

  • I have something interesting to say on several areas and I will probably accidentally stray off the subject more than a few times, but I’ll do my best to stay on course.
  • People should listen to me (if they want to, noone’s forcing you) because I have experience being a woman, being a person and being fat and I want to share this experience along with all the new things I will learn along the way.
  • I’m here to wave the BoPo flag and use my story to help those who may need it. The body positive message has become mainsteam online within the last year and I want to spread it out even more here in Denmark. I want to tell anyone who will listen that I have a body and a voice and I have worth. And so do you.

There are lots of body positive Danes and several very good Danish blogs on plus size fashion and beauty (that are definitely worth following, especially if you, like me, have no fashion sense), but I have yet to find a Danish blog on body positivity itself and about the process of accepting and loving the fat body you’re in. (This does not mean there are none, I just haven’t found one)
It’s a real shame because no matter what our bodies look like or what shape we are in, we deserve to lead good, happy, confident lives.
But we live in a society that teaches us that certain bodies are unlovable, undeserving, and wrong, which is just not true. We are taught to strive for different bodies and to hate the ones we have. But the thing is, we only have one body, and I for one am done hating myself instead of living my life.

I hope you will join me.

 

8 år ago Short URL Kommentarer

Body Positive/SelfLove

////////

Blog på WordPress.com.